Om
Fynbo Røgeovn

Fynbo Røgeovn har i mere end 30 år specialiseret sig i at fremstille elektriske, termostatstyrede røgeovne af høj kvalitet.

Vor røgeovn er en moderne røgeovn, der kommer den traditionelle gammeldags røgeovns kvalitet nærmest m.h.t. smag og holdbarhed på røgvarerne. Vi har gjort ovnen mere tidssvarende ved at gøre den elektrisk og termostatstyret. På grund af ovnens konstruktion med 35 – 45 gr. top opnås en god recirkulering af røgen, der sikrer en ensartet røgkvalitet.

Som leverandør til de danske fiskehandlere, små og store røgerier, slagtermestre, kroer/hoteller, turistrøgerier henvender vi os til en meget bred kundegruppe, og vi har derfor også et bredt sortiment af røgeovne, således at vi kan dække næsten ethvert behov inden for såvel professionelle elektriske røgeovne, indbygningsmoduler til muret ovne for både varm og koldrøgning, tørrekabiner til tørring af fisk samt røgeovne til brænde og hobbyrøgeovne til sprit.

Kapaciteten for vore røgeovne spænder fra ca. 15 – 200 kg fisk eller kød, afhængig af ovntype og fiskeart. Som eksempel kan en mellemstørrelse ovn som model 3C rumme 250 makreller i en røgning.

Vi er altid gerne være behjælpelige med gode råd om indretning af røgerum samt udsugning, friskluftindtag, som vi også laver samt skorstensforhold. Vi leverer gerne en færdig pakke for hele røgerummet inc. montage.

Vore røgeovne bliver solgt i Skandinavien, Europa og også uden for EU.

Kæmpegrill

Fynbo Røgeovn har igennem mange år udviklet og produceret kæmpegril til fiskehandlere, slagtemestre og cateringsfirmaer.
Grillen er fremstillet i en kraftig kvalitet, som sikrer en lang levetid. Grillen er fremstillet med aftagelige ben, håndtag og hjul, som gør det nemt at transportere den. De store grille fremstilles med låg og lodret fyring i siderne og med en fedtbakke i bunden, således at fedtet ikke bliver antændt. Det sikrer en sprød og korrekt grilning af kødet med sprød og brun overflade. Alle riste i grillen kan nemt trækkes op for rengøring, og de store grille kan forsynes med blæsersystem, som sikrer ensartet grilning og hurtig optænding.

Den største gril kan rumme en gris op til 60 kg, med en stegetid på 3-4 timer. Vi laver gerne specielle mål og modeller efter ønske samt andet inventar.

Scroll til toppen